Modningsakupunktur kan modne din livmoderhals og livmodermund. Livmoderhalsen afkortes og livmodermunden blødgøres, og dermed er du allerede et skridt foran, når veerne starter.
Modningsakupunktur kan være et alternativ eller et supplement til medicinsk igangsættelse. Forskning indikerer, at fødselsmodnende akupunktur forkorter tiden fra terminsdato til faktisk fødselsdato
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11802511/
Desuden virker akupunkturen afstressende og giver mulighed for, at oxytocinniveauet – som fremmer de gode naturlige veer og forbereder kroppen og barnet på den forestående fødsel – højnes i din krop. Et højt oxytocinniveau har en afstressende effekt på både dig og dit barn under og efter fødslen. Desuden fremmer oxytocin din mælkeproduktion og kroppens helingsevne.
Hvornår kan jeg begynde på modningsakupunktur?
Vi anbefaler, at du får modningsakupunktur, fra du er fulde 36 uger henne – også kaldet 37+0. Behandlingen er stadig gavnlig, hvis du kommer senere end 38+0, eller hvis du er gået over tid. Er du eksempelvis gravid med tvillinger og skal sættes i gang før den faktiske termin, anbefaler vi, at du får modnende behandling fra to uger før igangsætningsdatoen.
Som et ekstra boost til stimulering af kroppens ro-/hvile-system, kan du vælge at få modningsakupunktur i kombination med oxytocinmassage. Oxytocinmassage kan også gives som alternativ til modningsakupunktur.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til klinikken på telefon 60 24 85 60 eller sende en mail til kontakt@bjorengklinik.dk.
Husk at medbringe din vandrejournal.